|
Steg en god bøf som fest mad
Kom bøffen på panden (ved 8 på en skala på 1-10). Krydr med salt og peber under stegning. Vend bøffen når saften pibler op på oversiden. Og tag den af, når saften igen begynder at pible frem. Lad den hvile i 2-3 min. Bøffen vil være medium, når du serverer den.
Bank din bøf
Inden stegning bankes let med håndfladen på dine bøffer, så de "sætter sig". Lad kødet ligge tildækket i 1 time. Det giver et meget bedre resultat, når bøfferne skal tilberedes.
Tør din bøf
Sørg for at det kød, som skal steges på panden, er tørt. Læg det på et stykke køkkenrulle, som kan suge saften. Bøffer, som er tørre, når de lægges på panden, vil stege i stedet for at koge. Resultatet er en pænere og mere gylden overflade.
|