|
Hviletiden på stegen er vigtig
For at holde kødet saftigt er det vigtigt, at det får lov til at hvile efter tilberedningen. Læg et stykke stanniol over kødet og dæk eventuelt med et klæde. Men sørg for at det ikke slutter helt tæt, så kødet ikke steger videre.
Den rigtige hviletid betyder, at saften og varmen fordeler sig i hele kødet og giver den optimale smagsoplevelse, mørhed, ensartede farve og struktur. Hviletiden er forskellig alt efter kernetemperaturen på stegetermometeret. Ved en temperatur på 55 grader med en hviletid på 1 time, får du en medium steg. Det samme resultat vil komme, hvis temperaturen er 65 grader og hviletiden er 10-15 min.
|