|
|
Vinplanten har været kendt og dyrket af mennesket længe før det første skriftsprog blev opfundet. Derfor har mennesket desværre ikke kunnet skrive ned, hvor og hvornår man begyndte at dyrke den. Men efter skriftsproget så dukkede op, må man så sandelig sige, at der er blevet skrevet mange ord om planten. Pudsigt nok er det ikke blevet til mange linier om vindruen som spisefrugt. Der er heller ikke nedfældet mange ord om den tørrede frugt, rosinen det har sikkert været for tørt stof! Nej det er den herlige vins fortræffeligheder, som blæk og tryksværte er blevet brugt til. Det skal der herved rådes lidt bod på.
På bibliotekets hylder fylder vinbøger undertiden over en meter. Ved siden af står der som regel mange bøger om alkoholproblemer. Faktum er da også, at ca. 85% af verdens produktion af druer går til fremstilling af vin, mens kun 10% går som spisefrugt. De sidste 5% går så til produktion af rosiner.
De fleste kender udmærket en klase vindruer. Både børn og voksne har svært ved at holde fingrene fra den, når den ligger og frister på køkkenbordet. Derfor ved vi også, at størrelsen og formen på druerne i klasen varierer. En enkelt drue bliver 6-25 mm lang. formen svinger mellem rund og elliptisk. Overfladen er jævn og halvblank med en mørk blå, purpurrød, rød, grøn, gulgrøn, ravgul eller gul farve. Den røde til mørkeblå farve i de såkaldte blå druer skyldes farvestoffet anthocyanin, der også kaldes for oenin.
Normalt sidder bærrene fast i en klase med højst variabelt antal. På skindet sidder en grålig film. Det er et naturligt vokslag, som dukker frem ved modning. Dette kan holde på eventuelle sprøjterester. Skindet spises med, men frugten bør derfor skylles inden servering.
Indeni er frugtkødet generelt lysere end overfladen. Grundfarven er bleggul til gulgrøn, men farvespektret på overfladen afspejles delvist i frugtkødet. Næsten sorte druer har mørkt frugt kød. I frugtkødet kan man ane tynde strenge, der gennemskærer frugtkødet som blodårer. I centrum af frugten ligger 0-5 pæreformede frø, der går under navnet vindruekerner. Frugter uden frø kaldes kerneløse druer (seedless). Hos klaser med kerneløse bær er hver enkelt bær generelt mindre end de store frugter, der normalt har 2-3 kerner. Druer til vinfremstilling er også små (og absolut spiselige), men her vil man blive overrasket over, hvor stor en del af bærret, der egentlig udgøres af de forholdsvis store kerner.
Frugtkødet er meget blødt, lidt geléagtigt og meget saftigt. Nogle frugter, især de mindre kerneløse sorter, kan have et fastere, næsten knasende sprødt frugtkød. Smagen er sød, en anelse syrlig og meget behagelig. Variationen kan svinge mellem meget sød til syrlig. Jo mørkere, frugten er, desto mere garvesyre (tannin) indeholder den. Det kommer især til udtryk i skindet, men også til dels i frugtkødet. Det giver de såkaldte 'blå' druer en kraftigere aroma, selvom man egentlig ikke kan tale om, at vindruer har en speciel aroma - de smager bare godt!
Vindruer bør først og fremmest nydes friske. Om kernerne skal spyttes ud eller synkes er op til hver enkelt person. De er uskadelige eller måske endda gavnlige. Tygning af kerner stimulerer muligvis kræfthæmmende processer. Men kernerne er sammensnerpende. De virker derfor bitre og ødelægger den dejlige frugtsmag.
Hele frugter lægges som lækkert bordpynt ved kolde anretninger. På traditionel vis vedlægges de ofte osteanretninger.
Frugterne kommes også hele eller delte i både frugtsalat og grøn salat.
Vindruer kan også råsyltes med sukker og en anelse citronsaft. Man kan også blende frugterne (uden kerner) til en forfriskende afkølet druesaft. Saften kan igen anvendes til fremstilling af vindruegelé. Til saft og gelé gør citron- eller limesaft også underværker.
I bagerfaget er der gamle traditioner med at pynte kager og tærter med hele eller halve vindruer ofte i en klat flødeskum. I bagværk bruges rosiner dog oftere. Hvis man har oceaner af tid, kan man prøve at sol- eller ovntørre sine egne rosiner af kerneløse druer. Man skal dog ikke gøre det af økonomiske grunde, da en frisk vindrue er langt dyrere end en købt rosin.
Når man bestiller mad til fester bliver frugt tit brugt til pynt samt desserter vi leverer mad ud af huset og ja vi bruger frugt til rigtigt maget af vores mad
|
