--------------------------------------
Bestil brochure med posten
--------------------------------------
|
|
|
 |
|
|
Det kan være svært for mange nordboere at forstå, at denne frugt og dens olie har fået så mange lovprisninger i historiens forløb, at træet næsten må føle sig helt forlegen. Både frugt og olie har en karakteristisk smag, som mange, især børn, har svært ved at forliges med. Men produkterne er dog gradvist ved at erobre vore hjerter og det har vore hjerter godt af! Der er nemlig mange gode grunde til at tvinge sig selv til at kunne lide produkterne. De er nemlig gode til at forlænge tiden frem til man skal have den sidste olie som i øvrigt består af olivenolie!
Mange mennesker opdager pludselig en dag, at den frugt, de ikke kunne fordrage i ungdomsårene, egentlig slet ikke er så tosset endda. Andre bliver trofast ved med at skubbe de grønne eller sorte kugler til side på tallerkenen. Oliven er først og fremmest en voksenfrugt, så måske skulle man lige give frugten et par chancer til.
Oliven er en oval til cylinderformet frugt med en længde på 1-2,5 cm. En umoden frisk frugt er vårgrøn. Ved modenhed skifter den farve til gulgrøn over røde nuancer for til sidst at blive blåsort. Det jævne skind har en halvblank voksagtig overflade. Frugten kan være oversået med lysere prikker. Ellers kan den minde om en lille mirabel. Der findes olivensorter med besynderlige frugter, der f.eks. kan minde om en knyttet hånd, men de er sjældne selv i dyrkningslandene.
Indeni findes et grumset, fast frugtkød, der omgiver en aflang rillet sten. Frugtkødet afspejler farven på skindet, men er en anelse lysere. Skind, frugtkød og sten (kerne/frø) hænger uløseligt sammen. Frugtkødet indeholder 30-60% fedt. Jo mørkere frugten er, desto mere moden og fedtholdig er den. Det er dog sjældent, vi kan købe den friske frugt herhjemme. Vi møder mest frugten på glas, i hermetisk lukket pose eller på dåse. Den friske frugt smager rent forskrækkeligt på grund af et glykosid. Meningen med de friske frugter er, at man så selv skal prøve at fermentere frugterne til spiselige oliven.
Frugterne kan fermenteres på flere måder. Man kan starte med at lægge frugterne i vand med op til 10% soda. Her ligger frugterne i seks timer, hvorefter de skylles grundigt. Man kan undgå den ætsende soda ved at skære 2-3 rifter i hver frugt eller prikke frugterne mange steder med en nål.
Nu lægges frugterne i en saltlage, der består af vand med 10% salt. Derved begynder fermenteringen på grund af nogle bakterier, der er naturligt tilstede i frugten. Der vil flyde en del olie på lagens overflade. Dette bør sies væk med en ske, da det let bliver angrebet af råd. Efter 3 uger kan man lave en ny saltlage tilsat eventuelt nogle smagsstoffer. Det kan være laurbærblade, fennikel, hvidløg, citron, kanel eller andet. Efter et par dage har man nogle pragtfulde oliven (især fordi man selv har lavet dem) ellers må man prøve igen Der findes mange flere måder at gøre det på, da hvert område ved Middelhavet har sin egen specielle 'rigtige' facon.
Langt nemmere er det at købe færdiglavede frugter. Udvalget er stort og man kan finde sine favoritter. Almindelige billige oliven kan lægges over i en hjemmelavet lage. Man kan også stege dem på panden i olie. Det forstærker smagen, især hvis man drypper lidt citronsaft på frugterne.
Oliven kan serveres i en skål for sig selv. De kan spises direkte fra emballagen. De kan kommes i grøn salat. De er selvskrevne på pizza og som fyld i pitabrød. Frugten passer kun sammen med syrlige frugter som citron og lime. Ligesom avocado er det en frugt, der anvendes som en grøntsag. Oliven passer sammen med et hav af krydderurter.
Olivenolie er forskellig fra andre typer af olie, idet den tilfører retten en karakteristisk olivensmag. Der er dog mange nuancer i denne smag fra mærke til mærke. Det er ikke en olie til pandekager og vafler eller søde sager i det hele taget.
Fisk bliver ofte konserveret i olivenolie. Ved Middelhavet konserverer man også citron og krydderurter i olien.og så er olivenolie og hvidløg som skabt til hinanden.
Olivenolie har en sammensætning, der ligger meget nær fedtet i modermælk. Man taler ofte om, at Middelhavslandene Grækenland, Italien og Spanien lever af fed mad. Retterne kan næsten svømme i olie og fedt er jo fedende og usundt. Sådan kan man vel nok opfatte det. Men på Kreta bruges der allermest olivenolie i hele Europa og her er der de færeste tilfælde af hjerte-karsygdomme i Europa. I områder, hvor der spises meget olivenolie, er blodpropper nærmest et ukendt fænomen.
Opskrifter med spiseoliven og olivenolie kan findes i det arabiske, græske, italienske, spanske og sydfranske køkken.
Når man bestiller mad til fester bliver frugt tit brugt til pynt samt desserter vi leverer mad ud af huset og ja vi bruger frugt til rigtigt maget af vores mad
|
|
