|
|
Grapefrugt er ligesom f.eks. durian og oliven en frugt, der kan dele menneskeheden op i 2 grupper. Enten elsker man den eller også smager den forfærdeligt. Det skyldes bitterstoffet naringin, der er meget sundt, men ikke tiltaler alle. Børn har især svært ved at kunne lide denne frugt, selvom nogle børn elsker frugten med eller uden sukker. Med alderen forandres smagsoplevelsen, men nogle voksne kan stadig ikke lide frugten. Nogle vil endda slet ikke prøve at smage frugten, sikkert af frygt for at genopleve 'traumet' fra barndommen.
Grapefrugt er en næsten rund frugt med en diameter på 8-15 cm. Farven er svagt grønligt gul eller lysegul hos hvid grapefrugt. Det kan en rød grapefrugt også være (sorterne Burgundy og Thompson eller Pink Marsh), men er som regel rødligt gul og har eventuelt røde kinder.
Overfladen er jævn, men svagt nopret. Den er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på mere end 5 mm. Grapefrugt er vanskelig at pille. Derfor halveres frugten ofte.
Indeni ligger frugtkødet i 10-14 segmenter med en blegt gul farve i hvid grape. Der findes også sorter med en svagt rød farve, der i fagsproget kaldes pink eller rosé grapefrugt. Endelig findes der nu sorter med en kraftigere rød farve, kaldet rød grape. Man skulle tro, at denne røde farve var den samme som i blodappelsin og var opstået under samme klimaforhold. Det er dog ikke tilfældet. Den røde farve i grapefrugt består af stoffer kaldet karotin (som bl.a. kendes fra gulerod) og især lycopin. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. Nogle sorter indeholder mange frø,
Smagen af grapefrugt er både syrlig, sød og en anelse bitter (eller skrap). Smagen forandres alt efter, hvilke klimatiske forhold, frugten er dyrket under. Generelt anser man de rødlige sorter som mere aromatiske og mindre bitre.
Grapefrugt er først og fremmest en fortræffelig frisk frugt. I de engelsktalende lande spises grapefrugt ved morgenbordet. Frugten halveres og frugtkødet graves ud med en teske. Der findes også en speciel grapefrugtkniv. Den er buet i spidsen og har takker på begge sider. Med denne skærer man ned langs segmenterne, hvorved disse kan vippes op med en teske. Til formålet kan man naturligvis også bruge en almindelig kniv. Ovenpå den halve frugt kan der drysses sukker. I asiatiske lande bruger man ofte salt, der efter sigende kan ophæve den bitre smag.
Som dessert kan den halve frugt også overhældes med eksempelvis rom, cognac eller muskat (hedvin).
Den kan også blandes i frugtsalat eller grøn salat. Grapefrugt indgår i flere opskrifter med fjerkræ.
Frugterne kan også halveres og presses til saft i en citronpresse. Derved får man sin egen saft, der ofte blandes med anden saft til en forfriskende alkoholfri drik.
Frugten har et højt indhold af C-vitamin (32-62 mg pr. 100 g) samt et højere indhold af A-vitamin end de andre citrusfrugter. Foruden E-vitamin og B-vitaminer er der også et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern, kalium, kalcium og magnesium.
Mens appelsin indeholder et sødestof (glucosid) kaldet hesperidin, så er det i grapefrugt erstattet med et bittert, men sundt glucosid kaldet naringin. Den bitre smag kommer samtidig fra stoffet limonin. Den, der ved en fejltagelse er kommet til at tygge på en kerne fra en citrusfrugt, ved hvor bitter limonin i store mængder kan smage.
Når man bestiller mad til fester bliver frugt tit brugt til pynt samt desserter vi leverer mad ud af huset og ja vi bruger frugt til rigtigt maget af vores mad
|
