|
|
Man kan leve et langt og lykkeligt liv uden nogensinde at have set en bananplante også selvom nutidens livsværdier bl.a. omfatter det, at vandre rundt hvor bananplanterne vokser frit. Men en person, der i dagens Danmark hverken har set eller smagt en banan, må have svære betingelser for at leve et lykkeligt liv. Så er der kun ét at gøre, hen til den nærmeste butik og køb et par stykker.
De fleste elsker bananer og ved, hvordan de ser ud. Der findes dog over 300 forskellige typer banan og de kan have meget forskelligt udseende, konsistens og smag. Nogle bananer, som melbananer, koges eller steges ligesom kartofler. Disse bananer må ikke vurderes ud fra de bananer, vi normalt køber. De bør snarere sammenlignes med netop kartoflen.
Den almindelige banan, en dessertbanan, er en 15-20 cm lang krummet frugt med en diameter på 3-4 cm. Tager man alle typer bananer, svinger længden mellem 6 og 40 cm samt diameteren på 2,5-5,5 cm.
Et tværsnit af frugten gør den delvist femkantet, hvor kanterne dog ofte er tydeligt afrundede. Kanterne kan være markante eller udviskede. Bredden af de 5 flader varierer meget. Overfladen er mat til halvblank og farven er i starten grøn. Efterhånden som frugten modnes, bliver den mere og mere gul. Den gule farve kommer gradvist og den fuldmodne frugt stråler nærmest som en citron. Denne tilstand varer ikke længe. Hurtigt dukker mørkebrune pletter og striber frem. Det skyldes mikroskopiske svampe, der angriber skrællen, men ikke frugtkødet. Svampene er med til at fremme modningen og derved sukkerindholdet. Når en banan er oversået med brune pletter, er den fuldmoden og spiselig, hvis skrællen føles fast ved et let tryk. Et tegn på overmodenhed er, når stilken skrumper ind og begge ender bliver sorte. En almindelig banan vejer som regel 100-200 g, hvoraf skræl og stilk udgør ca. 30%. Melbananer er normalt større. Røde bannaner, æblebananer og babybananer er mindre (8-10 cm lange for de 2 sidstnævnte). Til gengæld er skrællen tyndere end almindelig banan.
Indeni er frugtkødet cremehvidt til lyst gulbrunt. I frugtkødet ligger nogle små sorte, men bløde kerner. Det er de uudviklede frø. I tropiske lande kan man købe bananer, der indeholder enkelte frø. Her findes endda bananer med op til 300 frø og næsten ingen frugtkød. Disse eventuelle store frø spises ikke med. Små bløde kerner er der ingen problemer med. Skrællen med stilk bør heller ikke spises. Det er ovenikøbet slet ikke klogt at bide i skrællen, når frugten skal skrælles. Mange eksportører sprøjter nemlig frugterne med et svampedræbende middel, så frugterne ikke rådner under transporten.
Frugtkødet er blødt og meget saftigt. Smagen er i dessertbananer meget sødlig, let syrlig og har en tydelig bananaroma. Æblebananer er mere syrlige og har fået sin betegnelse netop på grund af den æbleagtige smag. Røde bananer er en anelse mindre sødlige, men mere fyldige i smagen. De har i øvrigt et rødligt skær i frugtkødet. Babybananer anses for at være de mest smagsfyldte bananer, men smag, behag og meninger er jo forskellige.
Når man bestiller mad til fester bliver frugt tit brugt til pynt samt desserter vi leverer mad ud af huset og ja vi bruger frugt til rigtigt maget af vores mad
|
