Negroamaro er en meget anvendt drue i Puglia, den italienske støvlehæl.
Negro betyder sort, og amaro betyder bitter, og vinen er da også mørk og har et lille bittert bid i eftersmagen, der står fint til mad.
Man mener, at druen er indført fra Grækenland engang i oldtiden, og at den er identisk med den græske drue Xynomavro.
Rødvinene har som regel ikke så meget syre, men de har en god struktur med intens frugt og bløde tanniner.
Nogle af Italiens bedste rosévine laves på druen, og det er friske og saftige vine med en dejlig duft og smag af hindbær.