Franskmændene arbejder med et begreb, de kalder terroir. Det er afledt af ordet terre, der betyder jord, men det omfatter meget mere end jordens beskaffenhed. Måske kan ordet bedst oversættes ved vækstmiljø. Det omfatter nemlig også regionens generelle makroklima og det såkaldte mesoklima, dvs. klimaet på netop denne mark og denne skråning – og her regner man afstande på mellem 10 og 100 meter
Yderligere omfatter det mikroklimaet, dvs. klimaet nede mellem vinplanterne – mellem bladene, klaserne og druerne. Og inde i planterne. Her måler man altså i millimeter og op til højst et par meter, og det er et klima, der kan påvirkes af opbinding, beskæring, jordbundskontrol og -dække.
Det er også et spørgsmål om markens dræning og hældning og retning i forhold til sollyset – om jorden kaster lys og varme op mellem vinstokkenes blade – om der er en varmende flod eller en kølende skov i nærheden osv. Og ikke mindst, naturligvis, om der er vand og næringsstoffer i jorden, så vinstokkene ikke tørster eller sulter.
Nogle økologisk sindede vinavlere mener ligefrem, at begrebet terroir også bør omfatte plante- og dyrelivet på stedet, selv ned til mikroorganismerne, og de afholder sig fra kemisk kunstgødning og bekæmpelsesmidler for ikke at ændre jordens sammensætning.
Når det nu er så vigtigt, at visse områder har en særlig god terroir, har det også været vigtigt at beskytte navnene på disse områder og deres grænser. Derfor indførte franskmændene allerede i 1824 den første lov, der gjorde det strafbart at sælge en vin under et falsk navn. Andre love fulgte efter, og i 1936 fik Frankrig sit berømte system med Appellation d’Origine Contrôlée (kontrolleret kaldenavn på den geografiske oprindelse).
Systemet er efterhånden udbygget med et hav af regler og eksporteret til de fleste vinlande, men det vigtigste er ideen bag systemet nemlig at sikre, at forbrugerne får kvalitet for pengene – og sikre, at smarte eller udygtige folk ikke misbruger og ødelægger, hvad andre bygger op
Franskmændene arbejder med et begreb, de kalder terroir. Det er afledt af ordet terre, der betyder jord, men det omfatter meget mere end jordens beskaffenhed. Måske kan ordet bedst oversættes ved vækstmiljø. Det omfatter nemlig også regionens generelle makroklima og det såkaldte mesoklima, dvs. klimaet på netop denne mark og denne skråning – og her regner man afstande på mellem 10 og 100 meter.
Yderligere omfatter det mikroklimaet, dvs. klimaet nede mellem vinplanterne – mellem bladene, klaserne og druerne. Og inde i planterne. Her måler man altså i millimeter og op til højst et par meter, og det er et klima, der kan påvirkes af opbinding, beskæring, jordbundskontrol og -dække.
Det er også et spørgsmål om markens dræning og hældning og retning i forhold til sollyset – om jorden kaster lys og varme op mellem vinstokkenes blade – om der er en varmende flod eller en kølende skov i nærheden osv. Og ikke mindst, naturligvis, om der er vand og næringsstoffer i jorden, så vinstokkene ikke tørster eller sulter.
Nogle økologisk sindede vinavlere mener ligefrem, at begrebet terroir også bør omfatte plante- og dyrelivet på stedet, selv ned til mikroorganismerne, og de afholder sig fra kemisk kunstgødning og bekæmpelsesmidler for ikke at ændre jordens sammensætning.
Når det nu er så vigtigt, at visse områder har en særlig god terroir, har det også været vigtigt at beskytte navnene på disse områder og deres grænser. Derfor indførte franskmændene allerede i 1824 den første lov, der gjorde det strafbart at sælge en vin under et falsk navn. Andre love fulgte efter, og i 1936 fik Frankrig sit berømte system med Appellation d’Origine Contrôlée (kontrolleret kaldenavn på den geografiske oprindelse).
Systemet er efterhånden udbygget med et hav af regler og eksporteret til de fleste vinlande, men det vigtigste er ideen bag systemet nemlig at sikre, at forbrugerne får kvalitet for pengene – og sikre, at smarte eller udygtige folk ikke misbruger og ødelægger, hvad andre bygger op.
