4 skalotteløg
1 gulerod
1 porre
1 persillerod
2 spsk margarine
1½ spsk mel
4 dl rødvin
2½ dl bouillon
½ tsk salt
peber
1 spsk smør.
Løg og grøntsager skal hakkes fint ellers skal rødvinssaucen pureres til sidst.
Svits løgene til de er klare, tilsæt grøntsagerne og lad dem svitse i 3-5 min.
Bag derefter op med mel og rødvin og bouillon og lad den koge igennem.
Lige inden serveringen piskes smørret i saucen, det runder saucen helt perfekt af, men det kan udelades hvis man syntes det bliver for fedt.
Bruges til røde culottesteg, oksefilet, højreb og den slags rødt kød.
Grill Tip !
Nogen vil måske mene at en rødvinssauce er en Bordelaisesauce.
Det er til dels rigtigt, men hvis man skal lave en ægte Bordelaisesauce kræver det oksemarv, og det er svært for almindelige mennesker at få fat på.