Speltmel er en gammeldags kornsort, der daterer sig til 6000 år før Kristus. Spelt har fået en renæssance de senere år, fordi melet giver rigtig velsmagende brød med en fin aroma.
Speltmel er kendetegnet ved sine gode bageegenskaber - dog indeholder melet knap så kraftig gluten som traditionel hvede. Dette betyder at dej af speltmel ikke må æltes så kraftigt, da dejen herved kan blive meget slap. Elles er spelt kendetegnet ved en behagelig, sød smag, og det færdige brød har en karakteristisk gylden farve. Speltmel kan i dag fåes i forskellige grovheder.
